Information om Coronavirus
Information om Coronavirus
Kære forældre.
Da vores intrasystem er overbelastet viser vi forstander Malenes brev fra onsdag aften her!
Onsdag d. 11/3 kl. 21.30
Kære forældre
Nogle gange udvikler ting sig hurtigere end man kunne forudse, og det er tilfældet med corona-virussen.
Kl. 21 holdt statsministeren pressemøde, hvori hun fortæller at alle skoler og uddannelsesinstitutioner lukkes i 14 dage. Vi har kort informeret eleverne om situationen.
Turene vi skulle på i morgen aflyses og vi laver en dag hjemme på skolen. Som det ser ud lige nu er skolen lukket fra på mandag. I skal ikke haste afsted for at hente jeres barn hjem i aften. Vi har ikke kendskab til at nogen på skolen, elevernes eller de ansatte omgangskreds har corona eller er i karantæne.
Det vi opfordrer til er, at I henter jeres barn når det passer ind i jeres arbejde. Statsministeren siger at det ikke er farligt at være i skole, men at smitten skal begrænses og derfor skal skolerne lukke. Det betyder at I stille og roligt kan finde en løsning for at få jeres barn hjem. Giv besked på VIGGO eller mail når I ved hvornår jeres barn bliver afhentet.
I skal være opmærksomme på at man kun kan komme med toget hvis man har en pladsbillet.
Har i spørgsmål kan I skrive til mig eller Torben.
Malene forstander@mejlbyefterskole.dk
Torben viceforstander@mejlbyefterskole.dk
eller på VIGGO, så skal jeg nok ringe til jer.
Med venlig hilsen
Malene Stougaard