Vær dig selv og skab noget unikt

På valgfaget Kreativt Værksted på Mejlby Efterskole kan du udfolde dine idéer, eksperimentere og skabe noget, der er helt dit eget. Her er tiden din egen.

Hvis du kan lide at male, tegne, arbejde med mosaik, glaskunst, ler, klippe, sy, strikke, redesigne eller opfinde nye ting, så er Kreativt Værksted lige noget for dig. Her får du lov til at lege med farver, former og materialer og sætte dit personlige præg på det, du laver.

Fællesskab på en kreativ efterskole

Hos os handler kreativitet om at turde prøve nyt og om at skabe i et miljø, hvor der er plads til forskellighed.
På Mejlby Efterskole tror vi på, at alle mennesker er lige – men ikke ens. Derfor tilbyder vi mange forskellige kreative fag og værksteder, så du kan finde netop det, der fanger din interesse og vækker din nysgerrighed.

I værkstedet arbejder vi både med fælles projekter og dine egne idéer. Du får støtte og inspiration fra både lærere og medelever og masser af frihed til at udvikle din egen stil.

Mejlbyefterskole2021 02080 (1)

Udvikling og fordybelse

Kreativt Værksted handler ikke kun om at lave flotte ting. Det handler også om at udvikle sig som menneske.
Gennem kreativt arbejde lærer du at fordybe dig, samarbejde, tage beslutninger og føre dine idéer ud i livet. Det er kompetencer, du kan bruge – uanset om du senere vil være designer, håndværker, lærer eller noget helt andet.

I løbet af skoleåret arbejder vi med forskellige temaer og materialer, så der altid sker noget nyt.

Mejlbyefterskole2021 02016

Kreativt værksted

Kreativt Værksted på Mejlby Efterskole er stedet, hvor du kan slippe fantasien løs, lære nye teknikker og skabe noget, du kan være stolt af – sammen med andre, der brænder for det kreative.

Udforsk flere valgfag

Book besøg

Ordblindeefterskole for normalt-begavede unge mellem 14 og 18 år med specifikke læse-skrivevanskeligheder. For at blive optaget skal du have været på besøg på skolen.

Book besøg

Mejlbyefterskole2021 02552 (1)