Hvad koster det et år på Mejlby Efterskole?
Betalingen i skoleåret 2025/2026 udgør:
- Tilmeldingsgebyr dækkende udlandstur og jakke: 2.000,-
- Skolepenge: kr. 2750,- pr uge – derfra trækkes statsstøtte, som beregnes individuelt
Individuel supplerende elevstøtte
Grundlaget for individuel supplerende elevstøtte
I Efterskoleloven §11 og §37 fastsættes de overordnede betingelser og formål med den lokale supplerende elevstøtte. Tildeling sker efter skolens vurdering, således at skolen er i stand til at opfylde lovens bestemmelse om, at skolens kurser skal være åbne for alle.
Regler vedr. egenbetalingen og nedsættelses af egenbetaling skal respekteres.
Mejlby Efterskoles retningslinjer for tildeling af lokal elevstøtte
Støtten kan søges af alle. Tildeling af støtten baseres på en konkret individuel vurdering. I denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:
- At familiens sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende.
- Ønsket om at hjælpe en elev til gennemførelse af efterskoleopholdet, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.
- Når der er 2 søskende på efterskole samtidig
- Andre forhold
Hvordan ansøger jeg om lokal elevstøtte?
Der skal laves en skriftlig ansøgning som skal indeholde:
- En begrundelse for ansøgningen
- Nyeste årsopgørelse
- Beregning for egenbetaling
Ansøgningen skal sendes til forstanderen. Ansøgningen kan tidligst sendes 6 mdr. før skolestart.
Senest 14 dage efter modtagelse af ansøgningen får man skriftligt svar.
Afgørelser vedr. tildelingerne bliver truffet af skolens daglige ledelse, og kan ankes til skolens bestyrelse.
Aftalen er skriftlig, og forældrene forpligtes til at meddele skolen om indtræden af forhold, som ændrer forudsætningerne for indgåelse af aftalen.
Vedtaget på bestyrelsesmøde tirsdag d. 07.november 2017
Har du spørgsmål til den lokale supplerende elevstøtte?
Hvis du ikke fandt svar på dine spørgsmål her, kan du kontakte vores forstander Malene på forstander@mejlbyefterskole.dk
Book dit besøg hos os i dag
Ordblindeefterskole for normalt-begavede unge mellem 14 og 18 år med specifikke læse-skrivevanskeligheder. For at blive optaget skal du have været på besøg på skolen.