VI HAR PÅ LANDBRUGET MANGE FORSKELLIGE ELEMENTER

VI HAR BLANDT ANDET:

  • Grise, får og køer der skal fodres og strøs.
  • Maskiner der skal smøres og repareres.
  • Bygninger der skal pudses og kalkes.
  • Foder, der skal dyrkes til vinteren.

Og det er eleverne, der skal lave (næsten) det hele…

Undervisning

Undervisningen er en blanding af teori og praktiske arbejdsprocesser. Den praktiske del at undervisningen tager udgangspunkt i den daglige drift af skolens jordtilliggende og husdyr. Der indgår bl.a. dyrkning og indkøb af foder og materialer, pasning af dyrehold, vedligehold af maskiner, bygninger og inventar – foruden landskabspleje. Den teoretiske del tager udgangspunkt i materialer til landbruget, f.eks. traktorkørekort, besøg hos landmænd og på landbrugsmesser, planlægning af konkrete arbejdsopgaver. Eleverne er i vid udstrækning medbestemmende hvad angår emnevalg/besøg.

 

Mejlbyefterskole2021 02532

Formålet med værkstedet

  • At udvikle elevernes evner og anlæg i praktisk arbejde
  • At give eleverne almen kendskab til så mange forskellige former for jordbrug som muligt og de dertil hørende arbejdsmetoder
  • At motivere eleverne til videre indlæring af dansk og regning
  • At afprøve ansvarsfølelse for stillede/selvvalgte opgaver
  • At afprøve egne evner, anlæg og interesse
  • At bibringe eleverne en forståelse af de sammenhænge landbruget indgår i – naturmæssigt samfundsmæssigt og globalt

Rammer og metoder

Landbruget råder over ca.12 tdl. landbrugsjord med tilhørende maskiner (traktor, vogne, harve, plov m.m.), lade og stald med skiftende dyrehold samt et værksted. Holdet forestår endvidere nyanlæg og reparation. Hver undervisningsgang begynder med, at elever og lærer i fællesskab formulerer og prioriterer dagens indhold. Inden udførelsen af de praktiske arbejdsopgaver, opdeles eleverne i arbejdshold ca. 2-6 elever pr. hold, som i fællesskab udfører den stillede og, så vidt muligt, selvvalgte opgave.

Mejlbyefterskole2021 02286

Landbruget passer ikke sig selv

Vi har følgende tilknyttet:

  • 2 traktorer og 1 rendegraver
  • En masse værktøj
  • 2 lærere

Udforsk flere valgfag

Book besøg

Ordblindeefterskole for normalt-begavede unge mellem 14 og 18 år med specifikke læse-skrivevanskeligheder. For at blive optaget skal du have været på besøg på skolen.

Læs mere

Mejlbyefterskole2021 02552 (1)