Venskaber for livet
Når man bor så tæt sammen med andre unge i et helt år – eller måske flere år, lærer man hinanden rigtigt godt at kende. Så mulighederne for at du får venskaber, der varer resten af dit liv, er store.
Venskaber der varer resten af livet
På efterskolen møder du unge, der slås med de samme problemer, som du selv gør. Det bliver derfor nemmere at tale om det, at have svært ved at læse eller skrive, eller i det hele taget det at lære noget nyt.
Et år på efterskole svarer til flere år, fordi du udover at lære nye ting i undervisningen også lærer mange andre ting. Du kan ikke undgå at udvikle dig meget, og måske opdager du at du har evner inden for områder, som du slet ikke vidste, du havde.

Venskaber for livet
Når man ikke har sine forældre at spørge til råds, om hvordan man skal klare forskellige problemer i dagligdagen, lærer man at løse problemerne selv. Det er udviklende og du er ikke den samme, når du kommer hjem igen.
Der er masser af tid til at dyrke venskaber på efterskolen. I kan hygge jer på fællesområderne, måske tager I på cykelture sammen, måske aftaler I at løbe ture sammen og måske spiller du computerspil sammen med vennerne. Det kan også være, at I får nogle gode samtaler omkring bålet ved Friluftshytten eller hygger jer sammen i stalden hos fårene eller tager på ridetur på skolens heste.
Mulighederne er mange – det kræver kun, at du er åben over dine medmennesker og arbejder på at være en god ven, der kan lytte og være der for dine venner, når de har brug for det.